Mange mennesker drømmer om at starte deres egen restaurant. Måske arbejder du som kok på en eksisterende restaurant, men vil gerne have foden under eget bord, eller du er en ægte madkender, som gerne vil bidrage med din viden og entusiasme i et marked, der hele tiden er i forandring.
Der er mange mulighed for at starte en restaurant, og hvilken type, du vil etablere, afhænger helt af dine interesser, hvad du tror, kunderne vil have, og de økonomiske muligheder, som du har.
Et lån kan være en god starthjælp
I mange tilfælde vil det være nødvendigt at skaffe sig en startkapital, sådan at man kan få etableret sin restaurant. En god mulighed er et erhvervslån alt efter dit behov, hvor eksempelvis Qred har nogle gode vilkår også for små erhvervsdrivende, som ikke kan stille en kæmpe sikkerhed. Her er det muligt at få en arbejdskapital, som kan dække starten af din restaurantkarriere.
Inden du kan åbne, skal du regne med at bruge midler på at indrette restauranten i det design, som du føler passer godt til den type restaurant, du vil åbne. Hvis du for eksempel vil åbne en traditionel smørrebrødsrestaurant, skal du regne med at købe diske og andet, der kan præsentere varerne, og er du til en græsk eller indisk restaurant, skal der måske købes kunst og andet typisk udstyr fra disse lande.
Kræver brede kompetencer
Det kræver mere end madglæde at drive en restaurant fra åbningsdagen og indtil, den er en
gedigen succes. Faktisk er der mange, hvis motivation primært har været, at de elsker mad, der er fejlet med en restaurant – for de var ikke nok opmærksomme på, at det at drive en restaurant også handler om at kunne købe rigtigt ind, sammensætte en menu, som gæsterne kan lide, lede et personale, som kan være meget forskelligartet sammensat, og udnytte alle råvarer, så madspild ikke er med til at forringe økonomien i restauranten.
Det kræver således nogle meget brede kompetencer at drive en restaurant, og selv om mange dygtige indehavere selv er i køkkenet fra tidligt til sent, må de også sande, at de skal bruge til på en masse andre opgaver. Livet som ejer af en restaurant er slidsomt, men det rummer også utallige og store glæder, når gæsterne roser maden og kommer igen og igen.
Vil du etablere din egen restaurant, og får du finansieringen på plads, så anbefaler vi, at du vælger et tema, som du ved kan bære i det område, hvor restauranten er. I dag er der efterhånden gode restauranter alle steder, og vil du slå igennem skal du matche dem. En lækker fiskerestaurant i en havneby med landing af fisk eller en god grillrestaurant i tilknytning til en specialforretning for øl og godt kød – der er mange muligheder, som du kan gribe.